Bygninger i byområder står for op til 60% af de samlede CO2-udledninger og 80% af bygningerne i 2050 er allerede bygget. Det er derfor afgørende at opgradere dem for at forbedre energieffektiviteten og mindske klimabelastningen. Dette EUDP-projekt adresserer denne udfordring gennem demonstrationen af EcoGain™, en innovativ teknologi, der øger energieffektiviteten i heating, ventilation, and air conditioning (HVAC) systemer og forbedrer indendørs luftkvalitet.
EcoGain™ efterligner naturens egne luftrensningsprocesser ved at fjerne partikler, VOC’er, bakterier og vira fra luften. Ved energieffektiv oprensning af indendørs luft reduceres energiforbruget relateret til HVAC med op til 45 %. Projektet vil demonstrere EcoGain™ i storskala i repræsentative bygningstyper inden for DEAS A/S portefølje, for at dokumentere teknologiens skalerbarhed, effektivitet og økonomiske bæredygtighed.
De forventede resultater inkluderer en årlig energibesparelse på 75.000-100.000 kWh per enhed, reducerede driftsomkostninger og CO2-udledninger, samt forbedret indeklima. På længere sigt forventes projektet at bidrage væsentligt til Danmarks mål om en 70% reduktion i drivhusgasudledninger i 2030 og at støtte overgangen til en fossilfri fremtid.
Det innovative ved EcoGain™ ligger i dens evne til at transformere eksisterende bygninger til energieffektive og grønne bygninger uden store strukturelle ændringer, hvilket gør det til en afgørende brik mod en mere energieffektivt fremtid.