Dette projekt har til formål at udvikle og demonstrere ultra højstyrke beton (UHPC) monopæle til havvindmøller, der tilbyder et omkostningseffektivt og bæredygtigt alternativ til stålmonopæle. UHPC monopæle sænker materialeomkostningerne, reducerer CO2-aftrykket med to tredjedele og muliggør lokal produktion, hvilket undgår udfordringerne ved stålimport.
Denne innovation er afgørende for at understøtte næste generation af større havvindmøller, sikre skalerbarhed og imødekomme fremtidige energibehov.
Projektet ledes af et stærkt og kompetent konsortium: CMC er ansvarlig for betonelementproduktionen, KI Rådgivende Ingeniører er ansvarlig for designet herunder DNV-certificering, Optum CE udvikler et specialiseret software produkt til design af fundamenterne, og Vattenfall bringer omfattende ekspertise inden for havvind.