640244-534210

Innovativ genindvinding og recirkulering af kemikalier til H2S rensning (INNO-H2S)

2024

INNO-H2S projektets formål er at demonstrere en nyudviklet membranteknologi til reduktion af forbrug og udledning af forurenende kemikalier (H2S scavengers) fra offshore olie- og gasproduktion. Gennem yderligere forskning, udvikling, installation og test af teknologien offshore er der en forventning om en reduceret kemikalieudledning på 34-68%.

Svovlbrinte (H2S) er naturligt til stede i naturgas, men er ekstremt giftigt og ætsende. Derfor fjernes H2S ved direkte tilsætning af et kemikalie, MEA-triazin (HET), der reagerer med og eliminerer H2S. Processen har lav effektivitet, og der tilsættes et stort overskud af MEA-triazin, som ender uforbrugt i spildevandet fra processen.

Formålet med INNO-H2S er at demonstrere en ny teknologi til at genvinde MEA-triazin fra offshore processering af naturgas. Der forventes en reduktion i udledningen af forurenende kemikalier til havet på 34% til 68% og en væsentlig CO2 besparelse til transport af kemikalier.

Teknologien er baseret på nanofiltrering med membraner, en proces der er udviklet og demonstreret på Aalborg Universitet (AAU). I INNO-H2S vil teknologien blive testet i større skala på industrielle membranmoduler med fokus på optimering af procesfaktorer og drift over længere tid. 

Derefter implementeres den første ”Membrane Recovery Unit” på en af TotalEnergies offshoreplatforme i den danske Nordsø. Projektkonsortiet omfatter også SLB (en global energiteknologivirksomhed), MMS Nordic (Dansk virksomhed for membransystemer) og DTU Offshore.

Udfører/hovedansøger Aalborg Universitet 
Øvrige samarbejdspartnere

TotalEnergies EP Denmark A/S

DTU Offshore

MMS Nordic ApS

Schlumberger Danmark ApS

Schlumberger Norge ApS

Projektets samlede budget DKK 21.985.411
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 8.230.256