640241-521839

High Frequency Pulsator Fatigue Testing - HighPulse

2024

Det primære formål med HighPulse er at demonstrere, at højfrekvente pulsatortest kan bruges til eksperimentelt at karakterisere udmattelsesegenskaber for fiberkompositter til vindmøllevinger. Det sekundære mål er at udforske den potentielle udnyttelse af bedre udmattelsesegenskaber i det meget høj cyklus regime ud over 2 millioner cyklusser.

Højfrekvente pulsatortest forventes at blive en game changer for vindmøllebranchen, da det muliggør en mere end tidoblet reduktion af udmattelsestest tiden. Det muliggør accelereret materiale certificering og en betydeligt reduceret time-to-marked. HighPulse sigter mod at etablere højfrekvent pulsator udmattelsestest, som den fremtidige metode til certificering af kompositmateriale til vindmøllevinger. Brugen af pulsator maskiner øger test frekvensen med flere størrelsesordener og har dermed potentialet til at reducere test tiden markant. Desuden karakteriserer HighPulse udmattelsesegenskaber for kompositter i det uudforskede Very High Cycle Fatigue (VHCF) område, som ikke er overkommelig ved brug af konventionel servo hydraulisk testmetoder. De i HighPulse afdækket udmattelsesegenskaber for kompositter i VHCF-regimet, forventes at afstedkomme reduceret vægt for fremtidige vindmøllevinger og betydelige materiale besparelser i morgendagens vindmølledesign.

HighPulse vil nå projektets mål med fem signifikante innovationer:

  1. Forbedring af det aktive kølesystem til prøveemner under test.
  2. Udvikling af en ny generation af prøveemnedesign for højtydende fiberkompositter.
  3. Udvikling af en ny pålidelig træk-tryk testmetode for fiberkompositter.
  4. Validering af udmattelses kurver for højfrekvente pulsator med lavfrekvente servo hydrauliske.
  5. Udforskning af VHCF-regimet langt ud over den nuværende tærskel på 2 millioner cyklusser.

 

Udfører/hovedansøger DTU Wind
Øvrige samarbejdspartnere

OCV Chambery International

Russenberger Prüfmaschinen AG

Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

Projektets samlede budget DKK 11.197.424
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 6.627.358