Der er lavet nationale og internationale planer for at sætte skub i brugen af ren energi og reducere CO2-udledningen i 2030. Disse initiativer har sat fokus på forsyningsvirksomheder, og hvordan de vil opfylde 2030-målene.
For at sikre, at fjernvarmeselskaber kan optimere produktion og levering, er en fælles datamodel for deling af data essentiel. Projektet skal udvikle og demonstrere en fælles datamodel for fjernvarmedata, som skal optimere datadelingsprocessen og øge brugervenligheden for både dataleverandører og brugere.
Projektet adresserer den manglende ensartethed i nuværende datahåndteringspraksis blandt danske fjernvarmeselskaber, hvilket komplicerer adgang til og brug af data - med et urealiseret potentiale på over 1 mia. kr. årligt, senest også beskrevet af Rambøll og KL januar 2024.
En fælles datamodel for fjernvarmedata optimerer datadelingsprocessen og øger brugervenligheden for både dataleverandører og brugere. Dette fremmer en mere effektiv håndtering af data, muliggør dybdegående analyser af fjernvarmesystemet og letter implementeringen af digitale tjenester, som både gavner fjernvarmekunderne og understøtter den grønne omstilling.
Projektet modner datamodellen og datamægleren fra TRL 6 til TRL 9 i den 2-årige projektperiode og vil være kommercielt klar efter projektperioden.