640242-533093

AUQUADA170m+: Avanceret nonstop kontaktløs inspektionsmetode til test af meget store vindmøllevinger i kommercielle test centre

2024

AQUADA170m+ vil udvikle og demonstrere en markedsmoden, fysisk baseret, AI dreven, non-stop kontaktløs inspektionsløsning til anvendelse i kommercielle vingetest-centre. Den færdige inspektionsløsning kan anvendes i forbindelse med test af de meget store vinger, over 170 meter i længden, der kan forudses udviklet i nærmeste fremtid

Projektet anvender resultater fra forskningsprojektet AQUADA afviklet hos DTU WIND. AQUADA er baseret på termografi og computer vision og udvikles i dette projekt til en industriel applikation, der demonstreres hos Blaest A/S.
Den endelige applikation består i en fleksibel platform af termiske kameraer og en modulopbygget AI-drevet SW-pakke med et robust brugerinterface. Løsningen implementeres hos Blaest og demonstreres på en 100m+ vinge under en udmattelsestest. Under testen detekteres, spores og evalueres skjulte indvendige skader på vingen automatisk, vel at mærke uden at stoppe testen. Løsningen er portabel og skalérbar som følge af den fleksible modulopbygning og kan således nemt bringes i anvendelse i andre test faciliteter verden over.

Projektets resultater vil ændre den nuværende tids- og mandskabskrævende og overvejende kvalitative praksis, der anvendes i kommercielle test-centre i dag.

Tre vigtige effekter af projektet er:

Afkorte udviklingstiden for nye produkter ved at reducere tidsforbruget til test af en prototypevinge med 10%. Omkostningerne til inspektion under test kan samtidig reduceres med 70%.

Reducere risikoen i prototypeudviklingen før masseproduktion ved at øge pålideligheden af de udviklede vinger og således spare hundredvis af millioner af kroner som følge af garantikrav.

Bevare hundredvis af produktionsarbejdspladser i den verdensførende danske vindmølleindustri i kraft af en bedre konkurrenceevne i form af kort udviklingstid og større pålidelighed.

 

Udfører/hovedansøger DTU Wind
Øvrige samarbejdspartnere Blaest A/S
Projektets samlede budget DKK 8.129.116
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 4.764.204