640222-496452

Smart CO2-varmepumpe

2022

Udvikling af energieffektiv varmepumpeenhed med det naturlige kølemiddel CO2 i kapacitetsområdet 20 til 200 kW, hvor varmepumpeløsninger med ikke-giftige og ikke-brændbare naturlige kølemidler er ikke-eksisterende. Projektet sigter mod at levere effektive løsninger, der er konkurrencedygtige på pris. Brugerne vil være flerfamiliehuse og mindre industri-, service-, detail- og offentlige bygninger.

  • Projektets formål er at udvikle en energieffektiv varmepumpeenhed med det naturlige kølemiddel CO2 i kapacitetsområdet fra 20 til 200 kW. Brugerne vil være flerfamiliehuse og mindre industri-, service-, detail- og offentlige bygninger. For disse kunder er en vigtig faktor – ud over effektivitet og pris – kølemidlets brandbarhed og giftighed, og her er CO2 et perfekt valg. I det nævnte kapacitetsområde er antallet af installationer stort, og markedspotentialet er omfattende og tæller flere millioner installationer alene i EU. Ud over de nye installationer er behovet for at udskifte kedler med fossilt brændsel med til at skabe et helt nyt marked – og dermed minimere gasuafhængigheden.
  • I kapacitetsområdet er varmepumpeløsninger med ikke-giftige og ikke-brændbare naturlige kølemidler ikke-eksisterende, og projektet sigter derfor mod at lukke dette hul og levere effektive løsninger, der er konkurrencedygtige på pris. De varmepumper, der p.t. er tilgængelige i dette markedssegment, anvender de ineffektive og miljøproblematiske HFO-kølemidler, der er let brandbare og bidrager til at øge TFA- og PFAS-forureningen af vores drikkevand.
Udfører/hovedansøger Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere

Fenagy

BITZER Elektronics A/S

Danfoss A/S

Kelvion

CO2X ApS

Aarhus Universitet

Reftronix ApS

LUVE

Salling group A/S

Projektets samlede budget DKK 22.974.650
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 12.723.840