Vi betegner vores koncept som Next Generation Blade Access for Next Generation Offshore Wind Turbines" - eller kortere NextGenBladeAccess.
Udvikling af NextGenBladeAccess vil blive udført i et konsortium, der dækker de fleste downstream aktiviteter vedrørende vedligeholdelse og reparation af vinger offshore. PP Techniq A/S er producenten af systemet og den ledende partner i dette projekt. IWS Services A/S varetager logistikken af systemet fra land til havvindmølle. Muehlhan Windservice A/S udfører service og reparation på vindmøllen og endelig er RWE ejer af havvindmøller. Udviklingen af NextGenBladeAccess vil i dette projekt ende på TRL 8, en komplet prototype testet i realistiske forhold i en af RWEs havvindmølleparker, sandsynligvis ved Rødsand II. Det, der berettiger dette projekt, er, at vingerne bliver længere i et hurtigt tempo, og der er ikke rigtig nogen omkostningseffektiv løsning på markedet i øjeblikket, som giver adgang til næste generation af vindmølle vinger i de næste 3-8 år. Samtidig vil den installerede kapacitet af havvindmøller vokse med en faktor 10 inden for få år.