Det byggede demonstrationsanlæg repræsenterer verdens første direkte kobling af fluktuerende vedvarende energi til et Power‑to‑Ammoniakanlæg. Det dynamiske power-to-ammoniakanlæg har demonstreret evnen til at drifte mellem 5 og 100 % af nominel kapacitet og tilpasse produktionen med op til 6%/min med acceptable trykændringer, automatiseret reduktion af last, genstart fra standby og fuld nedlukning og værdimaksimerende drift af både det vedvarende energianlæg og ammoniakproduktionen.
Disse resultater udgør et positivt bidrag til bedre udnyttelse og reduceret behov for nedregulering af vedvarende energi i markeder med høj andel af vedvarende energikilder verden over.
Erfaringerne fra projektet har skabt en modulær platform, hvorfra både små og store dynamiske Power‑to‑X‑anlæg og ‑løsninger kan udvikles og kommercialiseres.
Projektets erfaringer har desuden bidraget til at forbedre konkurrenceevnen for grøn ammoniak, hvilket kan åbne nye markeder for dynamiske ammoniakanlæg, øge salget af vedvarende energianlæg samt tilhørende styre- og kontrolsystemer.