I projektet brugte konsortiet en ny driftsmetode kaldet ’AC:DC’, hvor mere end 6.500 timers test blev udført på SOE (Solid Oxide Electrolyzer) stakke for at demonstrere, hvordan driftsmetoden kan forlænge levetiden. I pro-jektet er det vist, at stabilisering af temperaturen på tværs af elektrolysatoren kan forlænge levetiden med en faktor 5, og dermed muliggøre potentialet af SOE-teknologien. Den øgede levetid samt kapacitet for dynamisk operation kan gøre denne elektrolyseenhed til den foretrukne elektrolyseteknologi for fremtidens Power-to-X-anlæg.
Resultaterne har forberedt konsortiet til et efterfølgende EUDP-projekt, kaldet DynEfuel, og til at konstruere et submodul til en 1 MW demonstration. Den efterfølgende opskalering af teknologien vil bane vejen for en 20 % reduktion af produktionsomkostningerne for grønne brændstoffer, og derved accelerere omstillingen af trans-portsektoren.