Ifølge de seneste fremskrivninger fra Energistyrelsen vil Danmark være afhængig af fossile brændstoffer til 92% af transportsektoren i 2030, hvis der ikke iværksættes yderligere initiativer. Methanol, som stammer fra vedvarende kilder, er i øjeblikket et af de mest lovende alternative brændstoffer, men dets potentiale er endnu ikke blevet fuldt udnyttet.
En tidligere undersøgelse har identificeret M85, en blanding af 85% methanol og 15% konventionel benzin, som den mest egnede bio-methanol-blanding til både sommer- og vinterbrug i Danmark. Undersøgelsen viste også, at ældre benzinbiler fungerer godt med M85. De bilmodeller, der blev testet i projektet, omfattede nyere modeller med turboladning og direkte benzinindsprøjtning. Disse biler krævede installation af ekstra motorkontrolenheder, (“Flex Fuel Kits”) for at kunne køre på M85. Undersøgelsen belyste også, hvor meget methanol der kan tilsættes en benzinblanding til brug i benzinbiler uden flex fuel kits.
Målet med projektet var at ombygge moderne benzinbiler til at køre på M85. Blandingen er grundlæggende velegnet til benzinmotorer, da oktantallet, densiteten og damptrykket ligger tæt på værdierne for konventionel benzin. Da methanol dog har et lavere energiindhold end benzin, er der behov for justeringer for at opnå samme ydeevne.
Flex Fuel Kits bruges generelt til at ombygge ældre benzinbiler til at køre på E85, en blanding af 85% ethanol og 15% benzin. Da ethanol har lignende egenskaber som methanol, blev det betragtet som et godt udgangspunkt. Der findes dog i øjeblikket ingen specifikke konverteringssæt til methanol på markedet.
Design og godkendelse af methanoltankstationer til offentlig brug blev etableret flere steder, men på grund af økonomiske begrænsninger blev kun én station færdiggjort
- Projektet viste, at et betydeligt antal eksisterende køretøjer kunne ombygges til at køre på 85% methanol (M85) udelukkende ved hjælp af softwareændringer, uden behov for mekaniske ændringer. Softwaren øgede primært mængden af brændstof, der blev indsprøjtet i motoren, for at opretholde standard forbrændingsbetingelser.
- Nogle køretøjer kunne dog kun håndtere en lavere methanolprocent, såsom 56% (M56), på grund af mekaniske begrænsninger i det originale brændstofindsprøjtningssystem. Det var dog også muligt at erstatte de oprindelige injektorer med større.
- Emissionstestene for de ombyggede køretøjer i projektet var tilfredsstillende, hvilket gjorde det muligt for dem at bestå en standard periodisk teknisk inspektion (PTI) og lovligt køre på vejene.
- Projektet demonstrerede også en forsyningskæde for methanol- og benzinblandinger med alt nødvendigt tankudstyr og lokale tilladelser på plads.
- På trods af teknisk lovende resultater blev projektet til sidst stoppet på grund af mangel på demonstrationskøretøjer. De primære årsager var usikkerhed omkring forsikring, garantier og gensalgsværdi af demonstrationsbilerne. Derudover bidrog flere praktiske og organisatoriske faktorer til projektets for tidlige afslutning.
- Den stigende tiltrækningskraft og øgede prisvenlighed for elbiler bidrog til konklusionen om, at methanolkonverteringer ikke var den mest økonomiske løsning for kommunale bilflåder i Danmark på det tidspunkt.
- Selvom det forventedes, at markedet for personbiler i Danmark snart ville blive domineret af elbiler, fortsatte den globale efterspørgsel efter forbrændingsmotorer og vedvarende brændstoffer med at stige. Dette var blevet klart understreget af International Energy Agency (IEA) og andre analytikere i årevis (se f.eks. IEA Market Report for Renewable Fuels 2024).
- Fremgangsmåden, der blev anvendt i dette projekt, kan også anvendes på mindre både, havemaskiner og andre nicher, der bruger benzin. Meget af den opnåede viden kan også overføres til mere avancerede dual-fuel-systemer, såsom dem, der anvendes på større skibe eller entreprenørmaskiner.